Camping med glamour

i naturskønne omgivelser

På Rønhave brænder vi for én central ting; at skabe ro. Vi har startet Green Glamping fordi vi tror på at naturen kan noget særligt. Hos os kommer I tæt på naturen i aller højeste grad. Teltene er placeret midt i vores gamle æbleplantage, med voldgraven i baghaven. Green Glamping byder naturen indenfor, på en behagelig måde. Det rislende vand, trætoppenes svaj og fuglenes fløjten er en garanti.

 Vores lille grønne paradis ligger på Kær-halvø på Als i Sønderjylland. Glamping handler, for os, om frihed og intimitet. Du får luksus på naturlig manér; lækker morgenmad og stor dobbeltseng med bløde dyner og puder og adgang til eget badeværelse. Hos os er det essentielt at vores gæster ingen bekymringer har, kan nyde naturen og hinanden, samtidig med at kunne fordybe sig og finde roen.

Ferie uden børn

Hos Green Glamping skal man være over 18 år. Det er ikke fordi, vi ikke kan lide børn, men vores fokus er at give vores gæster en 100% bekymringsfri oplevelse. Vi opfordrer til at bruge tiden på hinanden og hverken på telefon, byliv eller børn. Her er det de voksne, der får lov til bare at være.

I et med naturen

Rundt omkring i nabolaget findes mange skønne og naturrige oplevelser. Gå på opdagelse i skovbunden og opdag, hvor meget liv der faktisk befinder sig lige under fødderne. Tag en dukkert ved stranden og mærk, hvordan musklerne giver slip og slapper af.

Smid skoene og gå en tur om i den bageste del af haven, hvor det er månen der giver lys, da den ikke bliver forstyret af gadelys.

 

TANKERNE BAG

Vi har startet Green Glamping fordi vi er klar på nye udfodringer. Siden 2011 har Rønhave Bed and Breakfast skabt ro og fornyet energi for gæster fra hele verden. Vi elsker vores lille oase, men følte der manglede noget nyt. 

Med Green Glamping ønsker vi ikke kun at bringe mennesker ud i naturen, men også bringe naturen ind i mennesker. Vi vil vise, at naturen er magisk og inspirere alle til at passe på den. Green glamping er et sted man kan komme, hvis man ønsker en pause. Hver dag lever de fleste af os op til at vi skal være online og tilgængelige – vi opfordrer folk til at turde slukke telefonen, trække vejret og bare mærke, at vi er mennesker. 

Go Green

Bæredygtig turisme

Vi udvikler os konstant på Green Glamping og vi er ved at være klar til at dele alle de ting som vi gør på daglig basis, for at sikre at vi som overnatningssted passer bedst mulig på de omgivelser, som vi holder så meget af.

Mange af de ting som vi har gjort siden vi startede i juni 2011 med Rønhave Bed & Breakfast, har vi aldrig tænkt var en nødvendig del at vores profilering, men blot noget der var sund fornuft. Vi har dog lært i de senere år at vi måske skal huske at informere lidt mere om hvad vi synes er vigtig og hvorfor vi gerne vil være så bæredygtige som muligt og dygtiggøre os mere og mere på det område.

∗Vi tilbyder kun anretning til morgenmad, som er klar til hvert telt, og har derfor mulighed for at imødekomme de specielle ønsker som gæsten måtte have, enten pga. af allergi, religion eller anden overbevisning. Samtidig  reduceret vi væsentlig madspild, uden at gå på kompromi med friskhed og mest af alt kvalitet.

∗ Vi har slukket for køleskabene

∗ Håndklæde service

∗ Højt certificeret sengetøjsleverandør med fokus på miljøet

∗ Rengøring af telte ved afrejse

∗ Opvarmning med piller

∗ Vandreducering på badeværelserne

∗ Ingen engangsemballage på i teltene

∗ Glas eller papflasker i vores minibar, så vidt muligt

∗ Begrænset brug af engangsemballage ved servering af morgenmad

∗ Ingen buffer

∗ 80-90% LED pærer i teltene og på fællesområder

∗ Affaldssortering i vores køkken og i teltene

∗ Økoturisme og bæredygtig turisme

∗ Størstedelen af vores morgenmad er fra lokalområdet

OM RØNHAVE

Green glamping er placeret midt i Rønhaves gamle frugtplantage. Rønhave er en gård med en lang historie, som kan dateres helt tilbage til før år 1315. Rønhave har gennem tiderne både været ejet af hertuger og konger. Den 28. juni 1864 kom de tyske soldater over Alssund og krigen rasede på mange af Rønhaves daværende marker og skove. Gården blev skudt i brænd i krigen og hovedbygningen blev genopbygget i 1865. I over 50 år var Rønhave under tysk herredømme. 

 

I første halvdel af 1900-tallet overgik gården til den danske stat og er siden da primært blev brugt som forsøgsgård for blandt andet korndyrkning og sædskifte. 

 

Endelig, i 2003, køber Marianne og Hans Iversen gården fra den danske stat og nogle år senere begyndte ideerne at spirre mellem Hans & Marianne og datteren Susanne Iversen, hvordan de store bygninger igen kan blive brugt. I 2010, efter endt uddannelse i København, flyttede Susanne tilbage til Sønderborg og en stor gennemrenovering af Rønhave blev påbegyndt , i samarbejde med ihærdige håndværkere. Under renoveringen blev der gjort mange spændende fund på loftet og under gulvet, som formodenligt havde puttet sig der i mange år. 

 

Susanne har store ambitioner for Rønhave – men vigtigst af alt havde hun passionen. Passionen for at skabe et sted for både lokale og udefrakommende, hvor man kunne lade op og trække stikket. 

 

I 2011 stod de første lejligheder klar. Fra 2011 til nu har Rønhave været igennem mange sjove ideer og tiltag, både små og store, men en ting er vi aldrig gået på kompromis med; vores værdier. Hvad end der er blevet skabt og fundet på, er gjort med omhu, så vi aldrig mistede autensiteten, roen og glæden ved Rønhave. 

 

 

RØNHAVE I DAG

 

I dag vrimler det med liv på Rønhave. I en af de gamle lokaler i driftsbygningen overfor hovedbygningen, oprettede Susanne sin livsstilsbutik Olde A og lige ved siden af, ligger Rønhave Slagteren. Susanne´s familie stammer fra Vranglandgård, hvor hun nu er 14. generation til at få overdraget nøglerne og passe på de omkring liggende marker, som sine forfædre har gjort siden 1795, hvor den blev flyttet ud af byen. I dag bliver der drevet ca. 200 hektar agerjord, derudover er der græsningsarealer, skove og vandhuller med et rigtig dyreliv. Susanne og hendes bedre halvdel, Christian, har været under kyndig vejledning for i dag at kunne drive og eje 4 skønne gårde, med hver deres sjæl og historie. 

 

Hele familien Iversen er involveret i Rønhave og måske er det netop dét, som gør, at vi er i stand til at drive stedet som vi gør. Vi byder alle hjertelig velkommen på den gl. herregård – Rønhave.