Seværdigheder i Sønderborg

Herunder kan du finde mange sjove, lærerige og spændende seværdigheder i nærområdet. Hvis dit ophold ikke allerede er planlagt, så læs her og få noget inspiration!

Alsion

Alsion er et stors videns- og kulturhus. Det er Danmarks første byggeri, som både huser uddannelse, forskning og kultur under ét tag. Huset rummer eksempelvis både Syddansk Universitet og Europas bedste akustiske koncertsale til klassisk musik. På Alsion kan både opleves ballet, musikkoncerter og forskellige liveshows.

Sønderborghus

På Sønderborghus kan man få lækre pandekager og kage hos Yvonnes Café. Huset er også et sted for alverdens krative værksteder og byder også på musik og comedyshows året rundt!

Havnepromenaden

Langs den hyggelige havnepromenade finder du mange hyggelige restaurenter og issteder. En af de mest populære restaurenter er Colloseum, som serverer “Kong Fiddes/Frederiks livret”, som alle fortjener at opleve!

 

Sønderborg slot

For enden af havnepromenaden ses Sønderborg slot. Udover at bygningen er en serværdighed og et varemærke i sig selv, så har man også lavet museum indevendig, hvor man kan opleve 800 års Danmarkshistorie fra et Sønderjysk perspektiv.

 

Historiecenter Dybbøl Banke

Historiecenteret på Dybbelbanke tager dig med tilbage til 1864, hvor slaget om Slesvig, Holsten og den Tyske grænse stod. Der bliver berettet om de barske kår, som soldaterne levede under og man kan opleve virkelighedstro film om, hvordan krigen udspillede sig selsamme sted som man befinder sig! Meget af krigen forgik på og omkring Rønhaves marker og er man nysgerrig, så kan man læse Tom Buk-Swientys bog “Dommedag Als”, som bygger på historierne om slaget på Als den 29. juni 1864.

Dybbøl Mølle

Lige overfor historiecenteret kan man besøge og betragte Dybbøl Mølle i al sin pragt. Dybbel Mølle er det Dansk-nationale symbol i Grænselandet.

Sønderborg ringridning

Ringridderfesten i Sønderborg er en fast tradition hvert år i juli. Det minder om en klassisk byfest med karuseller, musik, boder og telte. Omdrejningspunktet er selvfølgelig ringridningen, som kan gøres både til hest, eller på en flot pyntet cykel. Et af højdepunkterne for festen er optoget, hvor hestene og deres ryttere skridter gennem Sønderborgs bymidte.

Sønderborg revyen

Sønderjyllands helt egen (og utrolig populære) revy! Det er muligt at spise den såkaldte revymenu, eller buffet, før forstillingen.

Shopping i Sønderborg

I centrum ligger en hyggelig gågade med både butikskæder, men også lige så mange specialbutikker. Hvis man er uheldig med vejret, kan shoppingen også gøres indenfor i shoppingcenteret Borgen.

 Et stenkast fra Sønderborg…

Der findes også et par nævneværdige serværdigheder lige lidt uden for Sønderborg.

Gråsten slot

Gråsten slot er stadig kongefamiliens sommerresidens i sommermånederne. Under det kongelige ophold kan man, hvis man er heldig, få et glimt af familien og måske vinke til dronningen. Man kan samtidig også opleve Den Kongelige Livgarde som står vagt og når de har vagtskifte, hvor de marcherer gennem centrum. Når kongefamilien ikke er tilstede, er det muligt at gå rundt i den fantastiske  slotshave. Slotskirken kan man også besøge, og til sidst kan man gå forbi den kongelige køkkenhave.

Krusmølle

Krusmølle er en super hyggelig istandsat gård, hvor man kan tage et kig i livsstilsbutikken på 1. sal, eller nyde en frokost eller et stykke kage og en kop kaffe i caféen. I vintermånederne er stedet særlig kendt for deres fantastiske julemarkede “Jul på Krusmølle”. Her kan man opleve ægte rensdyr og et overdådigt udvalg af julepynt- og kræs i butikken. Der bliver sat telt op ved indgangen, hvor der serveres kæmpe æbleskiver og dejlig varm gløgg.

Danfoss Universe

Danfoss Universe er en forlystelses- og videnskabspark, som giver børn (og voksne) i alle aldre mulighed for at udleve deres indre videnskabsmand. Der er et hav af naturvidenskabelige aktiviter omkring i parken. Der er både mulighed for at sidde og nyde sin medbragte madpakke, men der er også caféer.

– God fornøjelse fra os på Rønhave!